STS Administrationsmodul klar 1. november - nyt om lukketider

Læs her og få vigtig information om ændrede lukketider for test- og produktionsmiljøerne for Støttesystemerne, Administrationsmodulet til Serviceplatformen og Context Handler.

Efter planen åbnes der stadig for anvendelse af det nye Administrationsmodul den 1. november 2017. Men KOMBIT skal beklage, at vi har været nødsaget til at forskyde migreringen - og derved lukketiderne - for test- og produktionsmiljøerne for Security Token Service, Administrationsmodulet til Serviceplatformen og Context Handler.

Lukketiderne ligger forsat i weekender, men nu på følgende dage:

  • Fredag den 20. til søndag den 22. oktober på testmiljøet (Ekstern Test)
  • Lørdag den 28. til søndag den 29. oktober på produktionsmiljøet

I lukketiderne, hvor aftaler migreres på test- og produktionsmiljøerne, vil alle services på Serviceplatformen, der kaldes med Security Token Sikkerhed, ikke kunne anvendes. Services, der kaldes med andre sikkerhedsmodeller end Security Token Sikkerhed, vil ikke blive berørt. I praksis betyder det, at monopolbrudsprojekterne ikke vil kunne tilgå Serviceplatformen i den periode, hvor der foregår en migrering.

Aktiviteter ifm. idriftsættelsen af STS Administrationsmodul
I forbindelse med idriftsættelsen af Administrationsmodulet foregår der - udover ovennævnte lukketider - en række aktiviteter i løbet af oktober, der får betydning for anvenderprojekterne.

Vi har samlet vigtig information i forbindelse med idriftsættelsen af Administrationsmodulet i dette dokument. Her finder I detaljeret information om:

  • Tidsplan for idriftsættelsen
  • Midlertidige lukkeperioder for berørte miljøer
  • Midlertidige arbejdsprocesser
  • Migreringsforløb
  • Funktionaliteten i det nye Administrationsmodul

KOMBIT vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at overholde ovennævnte lukketider for test- og produktionsmiljøerne. Vi forventer at kunne bekræfte lukketiderne endeligt i uge 40.

Spørgsmål til Administrationsmodulet og migreringen kan rettes til anvenderprojekternes IBA spoc.

Med venlig hilsen

KDI Administrationsteam